Et stigende antal institutioner og børnehaver investerer i solafskærmning til børnene, f.eks. udformet som et solsejl over sandkassen. Moderne forskning har vist, at solskoldning er langt farligere end man troede tidligere, og at det ud over at ødelægge huden også giver markant øger risiko for hudkræft. Mange institutioner forlanger i dag, at børnene skal være smurt ind i solcreme når de afleveres, men må samtidig konstatere, at det ikke altid er tilfældet. ”Selvfølgelig er det forældrenes ansvar, men vi er på den anden side også forpligtet til at passe så godt på børnene, som det nu er muligt”, mener institutionsleder Majbrit Nørregård, der ser fysisk solafskærmning som et must.
Børnehaven ”Koglen” har fået fornyet solafskærmningen
Majbrit Nørregård er daglig leder på Koglen, som netop har fået installeret store solsejl over hhv. sandkasse og spisepladser, da den gamle solafskærmning gik i stykker under forårets storm. ”Vi indså allerede forrige år nødvendigheden af ekstra solafskærmning, og arrangerede sidste år en forældre-arbejdsdag, hvor vi fik sat noget midlertidig afskærmning op. Det har hele tiden været tænkt som en midlertidig løsning, fordi det tager tid at få plads til så store investeringer i budgettet”, fortæller hun. ”Forårsstormen tvang os dog til at få hastebehandlet sagen, og det er lykkedes at få hevet et ekstra kommunalt tilskud hjem, så vi nu har en solid og holdbar løsning, som forhåbentlig kan beskytte de små poder i mange år frem”. Flere forældre vi har talt med, er også meget tilfredse med den nye solafskærmning.