Bilka i Aarhus indfører avanceret dørautomatik

Bilka i Aarhus er i øjeblikket ved at skifte til moderne dørautomatik ved både indgangspartier og porte. En del kontorer og bagindgange vil også blive opgraderet som del af en storstilet renovering af hele bygningskomplekset. Varehusets direktør, Allan Olsesen, forventer rigtig meget af om lægningen, der i første omgang er et pilot-projekt. Systemet skal testes igennem et års tid, og hvis alt kører tilfredsstillende, påtænker Bilka at rulle løsningen ud til de resterende varehuse landet over.

Ny dørautomatik åbner porte med 3-dobbelt hastighed

Varehus-direktøren er især spændt på de effektiviseringer, der er budgetteret med i forhold til portåbning, hvor den nye dørautomatik skal kunne åbne og lukke portene med 3-dobbelt hastighed. ”Det kan måske være svært at forestille sig, at den slags vil gøre den store forskel, men vi har løbende vareindleveringer dagen lang, og portene skal åbnes utallige gange på en dag”, forklarer han. ”Med det nuværende system tager en portåbning 45 sekunder, hvor flere medarbejdere står stille og venter på at kunne komme til. Med det nye system sparer vi et halvt minut hver evig eneste gang, og det bliver sammenlagt til adskillige timer på en dag”.

Automatiske svingdøre bliver mere sikre

Også kunderne får gavn af de nye systemer, som bl.a. gør varehusets svingdøre langt mere sikre og brugervenlige. Dørautomatikken kan bl.a. vurdere kundernes hastighed på vej til og fra svingdøren, og gradvist regulere hastigheden, så den hele tiden er optimal i forhold til trafikken. Automatikken vil. F.eks. sænke hastigheden en smule, hvis en gangsbesværet person nærmer sig.