Sådan finder du den perfekte flyverdragt

Flyverdragter til voksne er på mode. Der er bare så mange flyverdragter at vælge mellem! Vi har derfor gjort det hele lidt lettere og mere overskueligt for dig.

Screenshot_61Sådan finder du den perfekte flyverdragt til voksne:

  1. Hvad skal flyverdragten bruges til?

Inden du tager ud på jagt efter en fed flyverdragt, så kan du med fordele gøre det klart for dig selv, hvad du vil bruge din flyverdragt til.

Skal den bruges til at tage på skiferie, lege sneboldkamp med ungerne, bygge snemænd eller til at cykle på arbejde?

Alle de her ting er meget relevante i din søgen efter den perfekte flyverdragt. Hvis du skal bruge din flyverdragt oftest og længe, så er det eksempelvis en god idé at finde et produkt i høj kvalitet.

Hvis du derimod blot skal bruge den én enkelt skiferie, så vil du måske hellere spare nogle penge og købe en dragt i en lidt lavere kvalitet.

  1. Hvad må den koste?

Det er altid lidt kedeligt at komme ind på, dog er det desværre uhyre relevant, medmindre du er millionær. Hvor mange penge du vil bruge på din flyverdragt, bør du overveje, inden du tager ud på indkøb.

Hvis du bruger lidt ekstra penge og køber en flyverdragt med en høj kvalitet, så kan du forvente at den holder længere og derfor måske er billigere på længere sigt. Ydermere, så kan du nemt sælge en flyverdragt brugt, hvis den har en god kvalitet og ikke er alt for slidt. De er mildest talt utroligt populære på den blå avis.

  1. Find en vand- og vindtæt model!

Der er ikke meget ved en flyverdragt, hvis ikke den er ordentlig vand- og vindtæt. Flyverdragten er som udgangspunkt vand- og vindtætte, dog kan du risikere at støde på nogle discount modeller, som simpelthen bare ikke er egnet til de danske sæsoner.

Ifølge Dansk Teknologisk institut er et stykke stof først rigtigt vandtæt, når det kan modstå et vandsøjletryk på op til 3.000 mm. Hvis du er voksen og vil sidde på stoffet uden at blive våd, så skal det ifølge samme institut kunne klare et vandsøjletryk på op til 5.000 mm.

Kig derfor efter hvor vandtæt dragten er, inden du køber den. Læg også gerne mærke til, om syningerne er dækket godt til.

  1. Prøv den på, inden du køber den

Med tøj er det for det meste altid en god idé, at prøve det på, inden man køber det. Det gælder naturligvis også med flyverdragten til voksne. Tøj skal nemlig føles og opleves, det er for det meste ikke nok, at læse om det på nettet.

Man kan faktisk argumentere for, at det er endnu vigtigere at prøve en flyverdragt på inden man køber den, end det er at prøve tøj på, inden man køber det.

En flyverdragt er nemlig både lidt større og avanceret, end det almindelige stykke tøj. Det er med andre ord lettere at købe en flyverdragt, som ikke passer i størrelsen, end det er at købe en T-shirt, som ikke passer i størrelsen.

Hvis du vil være sikker på, at finde den perfekte flyverdragt, så prøv den på, inden du køber den. Det kan du gøre, ved at gå ned og prøve den fysisk i en butik. Mange internetbutikker tilbyder gratis levering og retur, hvilket du også kan tage fordel af.

  1. Er den nem at vaske?

Flyverdragten har det med at blive snavset hurtigt, da de oftest bliver udsat for meget sne, regn og mudder.

Medmindre du er vild med at vaske en flyverdragt, kan du derfor med fordel lede efter en dragt, som der kan maskinvaskes. Hvis du vil gøre livet endnu lettere for dig selv, så find dig en flyverdragt, som både tåler tørretumblerne og maskinvask

Inden du putter flyverdragten til vask, så tør gerne det værste snavs og mudder af med en våd klud. Forsøg også at vask dragten så sjældent som muligt, for at forlænge dens levetid.